Thomas Cramer er CCO i Hove og er en af hovedkræfterne bag den store udvikling siden hans ansættelse i 2009. Thomas har været med til at opfinde flere af Hoves produkter som for eksempel Hoves IoT-løsning og Easy Grease Carry-pumpen.
Thomas har en meget entreprenant og innovativ tilgang til forretnings- og strategiudvikling, der skaber konkrete salgsresultater for Hove. Thomas har en solid teknisk og mekanisk forståelse og bygger stærke relationer til virksomhedens kunder. I løbet af sine mange år med Hove har Thomas også været afgørende for etablering af datterselskabet i USA samt træning af Hoves salgsingeniører.
Thomas er oprindeligt uddannet værktøjsmager og polititjenestemand ved det danske politiakademi og har suppleret med kurser i bl.a. Key Account Management.
Thomas Cramer ejer 415 aktier i Hove.